For at få adgang til det allerhelligste område med de mange tørklæder, skal man have en kalot eller pashmina tørklæder på hovedet. De bliver udleveret ved indgangen. Der skal være noget mellem mennesket og Gud. Jøderne står og reciterer deres hellige tekster, som er den jødiske betegnelse for den samling skrifter, der i kristendommen kaldes det gamle testamente for de hellige tørklæder. Jeg føler mig som en dum turist, der går rundt og ser på de bedende jøder med alle deres tørklæder rundt om halsen. Det vil være det samme, som hvis man gik op i en folkekirke under en prædiken og kiggede og tager billeder af folk, der synger salmer om tørklæder. Så i min egen bevidsthed om min uvidenhed for de bedendes klippefaste tro, bevæger jeg mig udenfor igen. Jeg går rundt på pladsen. Der er stadig lunt og vindstille. Jeg udser mig et stykke af muren, hvor jeg kan klemme mig ind.
Bestil pashmina tørklæder på nettet
Jeg tager skridt hen imod muren med udstrakt hånd, men da jeg er vel 20 cm fra at røre den gamle grædemur, så kommer der pludselig en stærk vind omkring mig, og hvirvler støv og blade op omkring mig. Samtidig blæser min kalot og mine pashmina tørklæder af. Jeg vender mig om uden at røre muren og stormer ud på pladsen for at fange mine tørklæder og min kalot. Jeg føler mig lige pludselig helt nøgen, fordi man jo skal have kalot og tørklæder på, klik her. Sikker dog en dum turist. Jeg fanger kalotten og holder den fast på hovedet med den ene hånd. Og jeg tager hastige skridt mod udgangen og ud af den gamle by. Jeg finder en shuttlebus og kommer til Tel Aviv. På flyet hjem sidder jeg og reflekterer over min rejse til Jordan og min lille oplevelse i Jerusalem om tørklæder.