by 
Det er ikke nogen nem historie at fortælle historien om Scotte pillefyr. For Scotte pillefyr har ikke haft det nemt. Han blev drillet i skolen og det var ham næsten umuligt at få lov til at pille ved andre end sig selv. Alle de andre ville drille ham med hans navn og antyde at dette særprægede navn kunne have noget med hans evindelige lyst til at pille. Men Scotte pillefyr kunne ikke gøre for det. Han var nysgerrig efter at pille og selvom han prøvede at lade være ville han alligevel blive ved med at pille og pille.
Men en dag da han var i bad pillede han ved noget der var rigtig rart.
Scotte pillefyr fandt sin lille pillefyr at pille med og pludselig blev det en stor pillefyr og Scotte pillefyr blev rigtig pilleglad.
Det var en lykkelig dag og pludselig vidste Scotte pillefyr hvorfor han hed pillefyr, for det var sjovt at være en pillefyr.
Fra den dag var der ingen grænser for hvor meget Scotte pillefyr ville pille ved sin pillefyr. Han pillede i skolen under bordet når de andre ikke kunne se det og han pillede når han kom hjem. Han pillede endda til sin mormors fødselsdag men det var kun fordi at han havde glemt sit anders and blad. Scotte pillefyr vidste godt at de andre måske ikke pillede lige så meget som han selv pillede men han tænkte at det var synd for alle de andre børn at de ikke hed pillefyr. Måske vidste de slet ikke hvad det ville sige at være en pillefyr og så var han lige glad med om han blev inviteret med til deres skolefester. Scotte pillefyr havde sjovere ting at give sig til og så blev han hjemme og pillede med sig selv.